09 juni 2022
Artikel

Vi har samlet viden om iværksætteri

DTU Science Park har arbejdet med iværksætteri gennem de seneste 10 år – gennem accelerationsprogrammer og et helt inkubationshus, indrettet til deep tech startups, gennem 1:1 matchmaking mellem investorer, peers, corporates og gennem strukturerede mentorforløb. Den viden har vi samlet – både struktureret i surveys og rapporter for alle vores programmer, men også gennem vores medarbejderes mere end 100 års erfaring, lytning og sparring med startups.
Kvinde undersøger en 3D-printet prototype hos en deep tech startup i DTU Science Park.

Vi har et princip og en guideline for, hvordan vi arbejder for at udvikle deep tech startups. Det lyder såre simplet: We are in it for the startup!

Det vi gør, skal gavne startups, det skal rykke startups hurtigere og nemmere til skalering og det skal frem for alt have fokus på, at Danmark er et lille land (med de fordele og ulemper, der ligger i det) og at tid er en knap faktor for enhver startup – ikke mindst inden for deep tech.

Stemmen fra mere end 250 startups

Det gælder også i dette tilfælde, hvor vi har spurgt foundere, hvad der skal til for, at de får forløst deres fulde potentiale og rykker dansk iværksætteri til 2.0. Vi har talt med vores ”egne” startups, både dem i programmer i Futurebox, hvor vi årligt har mellem 50-100 startups igennem – og de, som er lidt længere og er flyttet ud i forskerparkens øvrige community.

Vi har afholdt workshops, vi har lyttet individuelt og vi har indsamlet evalueringssvar fra vores programmer Danish Tech Challenge (9 år) DeepTech Alliance (3 år) og GreenUP Accelerator (2 år) og ikke mindst genbesøgt erfaringerne fra de ”klassiske” udfordringer set igennem vores mentorprogram, som vi har kørt siden 2014.

Vi har også hentet konkret viden fra Barcelona, Stockholm, London og Silicon Valley for at blive klogere på, hvad der skal til for at løfte Danmark som startupnation.

Svarene har vi samlet her på siden: Hvordan kan vi skabe bedre vilkår for startups.

Og vi rejser også rundt med dem i hele det danske økosystem til dem, som vi mener har brug for denne viden til at løfte dansk iværksætteri til 2.0 – det gælder politikere, ministerier, embedsfolk, brancheorganisationer, danske corporates og samarbejdspartnere.

Vi bliver ved med at hente viden og erfaring fra startups, og bruger denne viden til at danne startups stemme i iværksætterpolitikken.

Jura & regnskab

Disciplinejer: Bach Law og EY

Formål

At sikre at alle de nødvendige virksomhedsdokumenter er på plads og opfylder de lovbestemte krav samt forberede virksomheden på eventuelle fremtidige investeringer. 

At sikre at startup’en kan lave en pålidelig og præcis, finansiel rapportering og styre jeres likviditet, hvilket er grundlæggende for at kunne drive forretning og rapportere til investorer.

Hvordan?
  • 1:1 sparring om hvordan man bruger bogføringssystemer, indberetter moms/skat, opsætter P&L budgetter og likviditetsbudgetter. 
  • 1:1 sparring om, hvordan du bruger værktøjerne og processerne til at være klar til at tiltrække, ansætte og oplære nye ansatte.
  • Du får adgang til skabeloner, som du kan bruge som inspiration til ansættelseskontrakter, direktøraftaler, fortrolighedsaftaler, osv.
Udbytte
  • Budgetter
  • P&L struktur
  • Skat inkl. virksomhedsstruktur
  • Regnskabsaflæggelse