Få dit produkt hurtigere på markedet
Bliv en del af vores inkubator i Futurebox
Er du en hardware- eller en deep tech-startup? Vil du give din virksomhed et skub fremad? Så er Futurebox-inkubatoren det helt rette sted for dig.
Hvad er en inkubator?
Du ved det sikkert allerede selv: Som startup er der mange ting at holde styr på – lige fra funding og kontorfaciliteter til rådgivning og organisationsudvikling – og det kan være svært at finde ud af, hvor du skal få svar på alle dine spørgsmål.
En virksomhedsinkubator er med til at støtte, rådgive og udvikle startups, så de kan få deres idé og produkt succesfuldt og hurtigere på markedet. Det er det, vi hos Futurebox brænder for.
Når du er en del af Futurebox, er du en del af et udviklingsmiljø, hvor du arbejder side om side med andre startups, der har de samme udfordringer som dig. Du får al den nødvendige hjælp til at få din idé til et færdigt produkt – og vi er med på hele rejsen.
Bliv en del af vores deep tech-inkubator
Som deep tech-startup er det krævende at få ny teknologi succesfuldt til markedet – det hjælper vi dig med.
Formålet med inkubationsprogrammet er at hjælpe dig som deep tech-startup med at identificere og udvikle en skalerbar forretningsmodel, så du kan:
- få dit produkt hurtigere på markedet
- få (nye) kunder
- tiltrække kapital eller få et positivt cashflow.
Futurebox hjælper dig med at tage springet fra startup til etableret virksomhed gennem et skræddersyet program, hvor vi stiller følgende til rådighed for dig:
- En dedikeret business-coach
- En lang række praktiske workshops
- Adgang til et unikt mentorprogram
- Adgang til relevante finansieringsmuligheder
- Forretningsmæssig eksperthjælp.
Mentorprogram og sparring i startupinkubator
I Futurebox bliver du mødt af et team bestående af erfarne forretningsudviklere, mentorer, community builders, , serieiværksættere og startup-coaches, så du kan få hjælp til alle dele af din startup.
Med vores mentorer får du direkte adgang til viden, netværk og sparring. Vores mentorer hjælper dig med at finde ud af præcis, hvad du skal arbejde på og sætter dig i kontakt med relevante kontaktpersoner, der kan hjælpe dig med din virksomhed.
Som en del af Futurebox får du hjælp til at sætte en forretning sammen – lige fra det juridiske til forretningsmodeller.
Udover vores kerneteam samarbejder vi med eksterne specialister til juridiske og regnskabsmæssige formål samt i forbindelse med patentansøgninger, produktudvikling, finansiering, pitchtræning og salgstræning.
I Futurebox får du hjælp til alt det, der skal til for at tage din startup til næste niveau.
Få hjælp til funding
Vi ved, at startups bruger en stor del af deres tid på at søge funding. For mange er det faktisk helt op imod 40-50%. Og det, synes vi, er synd.
Derfor sørger vi for at eksponere vores startups for investorer gennem en række investor pitch-events. På den måde kan startups bruge deres tid på det, der er vigtigst: At udvikle deres produkt og virksomhed.
Prototypeværksted med højteknologisk udstyr
Når du er en del af Futurebox, er du en del af meget mere end et kontorfællesskab. Futurebox samler de bedste startups indenfor deep tech, og vi sætter rammerne for, at du kan udvikle din virksomhed succesfuldt.
Som en del af Futurebox får du adgang til vores prototypeværksted, hvor du bl.a. kan arbejde med vores 3D-printer og laser cutter. Du får derfor de nødvendige redskaber, der skal til for, at du kan innovere og videreudvikle dit hardware-produkt.
Men hvad så bagefter?
I Futurebox får du den nødvendige hjælp til at tage din deep tech-startup til næste niveau – men rejsen behøver ikke at slutte her. For de fleste af vores startups er Futurebox kun begyndelsen.
Futurebox er en del af DTU Science Park, som er en forskerpark med 300 virksomheder – lige fra startups til etablerede virksomheder. Mange fortsætter deres rejse i DTU Science Park, så de fortsat kan være en del af fællesskabet og få den nødvendige hjælp til at videreudvikle deres virksomhed.
Læs mere om DTU Science Park.
Er du den næste Futurebox-incubee?
Er du klar til at tage din idé og virksomhed til det næste niveau i Danmarks førende inkubator inden for deep tech og hardware? Så tøv ikke med at kontakte os.
Vi rekrutterer og udvælger de bedste startups fra den tidligste fase til fasen før omsætningen.
Lad os hjælpe dig med at få succes med din startup.