Vinder af Danish Tech Challenge: MiWire sikrer internet i yderområder med højteknologisk antenne

For 200.000 adresser i Danmark og ikke mindre end 3 millioner adresser i Tyskland er noget så simpelt som internetforbindelse en udfordring. Dét problem løser MiWire, som i dag vandt Industriens Fonds Iværksætterpris og 500.000, som blev overrakt af Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. MiWire har udviklet en antenne, der sikrer op til 10 gange hurtigere internetforbindelse end en traditionel antenne, og løser derfor et højaktuelt problem i yderområder med manglende internetforbindelse.

OCTLIGHT blev skarpere på forretning og produktudvikling

OCTLIGHT er i fuld gang med at udvikle en laser-scanner, der hurtigt og præcist kan diagnosticere øjensygdomme. Teknologien baserer sig på laser, der kan give et detaljeret 3D-billede af øjet. På den måde vil enhver praktiserende læge kunne scanne deres patienters øjne, og behandlingen vil kunne starte langt tidligere, end det er tilfældet i dag.